Skal du have fornyet dit voksenpas?

Første borgere til at bruge pasmaskinen (har sagt god for billedet)
Ægteparret på billedet blev de første til at indvie den nye pasmaskine.
Står du og skal have fornyet dit voksenpas til den næste ferie, er du over 18 år, og har du stadig dit gamle pas, der er udløbet indenfor de seneste 2 år? Så har vi gjort det lettere for dig!

Pasfornyelse på den nye maskine

Det var glade og tilfredse borgere, der i starten af 2019 tog hul på den nye pasmaskine på Biblioteket i Farum.

Det første par troppede op til maskinen til den bestilte tid, hvor 4 spændte ansatte stod klar til at heppe på sidelinjen og følge processen undervejs.

Alt det praktiske som betaling og bestilling var klaret på forhånd hjemmefra, så da parret stod klar, gjaldt det kun om at vise sit fine jeg frem foran kameraet, sætte fingeraftryk og skrive en autograf. Processen er dermed selvbetjent hele vejen igennem.

De blev da også så glade for kameraet, at de gerne stillede op til endnu et billede efterfølgende.

Besøget var klaret i løbet af få minutter, og så var der et nyt pas på vej, parret kunne afhente indenfor 10-14 dage på Borgerservice i Værløse.

Hermed er de officielt de allerførste borgere, der har fornyet deres pas på maskinen i Farum!

Du kan bestille din tid i borgerservice her.

 

Kriterierne for fornyelse på pasmaskinen på Farum Bibliotek:

  • Du har stadig det gamle pas (det skal udløbet indenfor de seneste 2 år)
  • Du er over 18 (og har et voksenpas i forvejen)
  • Du skal kun have det gamle pas fornyet
  • Bestilling og betaling klares hjemmefra (online)
  • Du IKKE selv medbringer billede, men får taget billedet ved maskinen

Relevante links