Søges: Medlemmer til følgegruppe om furesoe.dk

Forsiden af furesoe.dk
I Furesø Kommune arbejder vi på at skabe et nyt furesoe.dk - en hjemmeside, der tager udgangspunkt i brugernes behov. Derfor inviterer kommunen nu interesserede til at blive del af en borgerfølgegruppe, der skal være med til at udvikle nye idéer.

I processen med at skabe et nyt furesoe.dk vil kommunen blandt andet skære indholdet ind til benet, og brugerne skal opleve informationer og digitale services så nærværende og relevante som muligt. At skabe en mere tilgængelig hjemmeside er dog ikke kun gjort ved at rydde op i indholdet. Det kræver en ny hjemmeside bygget op om et udefra og ind-perspektiv, hvor vi sætter borgernes behov i centrum og lægger informationerne tilgængelige dér, hvor brugerne leder efter dem, og ikke hvor de passer ind i vores organisations opbygning.

Furesø Kommune søger derfor 10-15 borgere til en følgegruppe, der skal være med i udviklingen af et nyt furesoe.dk. Vi mødes til to-tre workshops i løbet af efteråret og vinteren og udvikler på idéer om bl.a. digital borgerinddragelse. Og så får vi brug for hjælp til at teste nogle af de funktioner, som vi allerede ved, siden skal indeholde. Det sker online, men kan også ske via tænke-højt test, der bliver holdt på Furesø Rådhus. 

Gruppen kommer til at bestå af borgere og repræsentanter fra kommunens handicapråd, seniorråd, ungeråd, foreninger og virksomheder.

Vi forventer at kunne lancere Furesø Kommunes nye hjemmeside i første halvdel af 2019.

Læg dit navn, lidt baggrundsinformation og motivation i puljen senest 30. oktober.

Kontakt

Center for Økonomi og Ressourcer

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)