05. april 2018
Opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr
Efter et teknisk problem melder Vestforbrændning, der opkræver erhvervsaffaldsgebyret blandt Furesøs virksomheder, at de er klar til at sende erhvervsaffaldsgebyret ud på fredag d. 13. april. Fakturaen bliver sendt til din virksomheds eBoks og dækker kommunens generelle administrative omkostninger ved affaldshåndteringen. Gebyret opkræves på baggrund af landsdækkende regler om affald og genbrug.
Du kan søge om fritagelse for erhvervsaffaldsgebyret, f.eks. hvis din virksomhed i 2016 havde en årlig omsætning på under 300.000 kr. Ansøgningsfristen for fritagelse er den 14. juni 2018. Ansøgning om fritagelse sker på virk.dk – søg på erhvervsaffaldsgebyr - og skal gentages årligt, uanset om din virksomhed tidligere har været fritaget.
Erhvervsaffaldsgebyret administreres af Vestforbrænding, og du kan finde mere information på www.vestfor.dk