Anlæg og ombygning af overkørsler

En overkørsel er en adgang for kørende færdsel fra en offentlig vej eller privat fællesvej til en ejendom. Ønsker du at ændre din overkørsel, ved at gøre den bredere eller flytte den, skal du søge om tilladelse hos Vej og Park i Furesø Kommune.

Tilladelse

Det er kommunen, der etablerer, ændrer og nedlægger overkørsler fra offentlige veje. Du skal derfor ansøge kommunen om tilladelse til etablering, ændring og nedlæggelse af overkørsler fra sådanne veje. I vurdering af overkørslens placering indgår oversigtsforholdene på og til vejen både for bilister, cyklister og fodgængere.

Krav

Der gives normalt kun tilladelse til etablering af én overkørsel per ejendom. Bygger du eksempelvis to carporte eller garager, skal du være opmærksom på, at det ikke er sandsynligt, at du får en overkørsel til hver carport eller garage. Der er krav om, at fortovet skal krydses vinkelret på kantstenen.
Bredden af en overkørsel til en boligparcel er normalt mellem 3-5 meter. Det kræver særlige omstændigheder hvis en bredere overkørsel skal godkendes.

Ansøgning

Din ansøgning skal sendes til Vej og Park via digital post. Ansøgningen skal indeholde:

  • Adresse
  • Mat. nr.
  • Ansøgers navn
  • Grundejers navn
  • Telefon nr.
  • E-mail
  • Tegning med placering og størrelse på overkørsel

Udførslen

Uanset hvordan tidligere overkørsel eller nabooverkørsler er udført, skal ny eller ombygget overkørsel udføres i overensstemmelse med tegningerne vist nedenfor.

Figur 1 - Overkørsel over fliser og betonsten 
Figur 2 - Overkørsel over asfalt, græs eller grus 
Figur 3 - Overkørsel over chaussesten

Det er grundejerens pligt at sørge for afmærkning og afspærring i tilstrækkelig grad ved arbejdets udførelse. Alle arbejder i forbindelse med anlæg af overkørsel skal udføres på faglig korrekt måde efter gældende normer og udførelsesanvisninger. Grundejeren er ansvarlig for eventuelle skader opstået under arbejdets udførelse. Der gøres specielt opmærksom på, at forsyningsselskabernes kabler og ledninger er nedgravet i fortov, og disse kan forekomme umiddelbart under jordoverfladen.
Formålet med godkendelsen er, at skabe ensartede regler for placering og udformningen af overkørsler under hensyntagen til trafiksikkerhed, funktion og udseende.

Sidst opdateret 17. marts 2017

Kontakt

Vej og Park

Hørmarken 2
3520 Farum
Tlf.: 7235 5355

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Find Vej og Park på Krak