Social- og sundhedsuddannelse

Ældre dame får støtte i sin gang af en medarbejder
Ønsker du at uddanne dig til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent? Og vil du gerne vide mere om, hvad du kan forvente dig af uddannelsen, og hvilke krav der bliver stillet til dig? Så læs videre her!

Vi har optag af social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever til uddannelsesstart i Furesø Kommune 3 gange om året. Vi er aktuelt ved at planlægge ansættelse af elever til uddannelsesstart januar 2018. Deadline for indsendelse af ansøgninger er den 25. september 2017. Ansættelsessamtaler finder sted den 2. oktober 2017. Du er altid velkommen til at henvende dig og høre til aktuel status for ledige uddannelsespladser.

Hvem er du?

Du har lyst, interesse og personligt overskud til omsorgsarbejde. Det er en forudsætning, at du kan udvise forståelse, selvstændighed samt har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Du skal kunne færdes på cykel.

Det er desuden en forudsætning, at du har gennemført og bestået et grundforløb 2 på en social- og sundhedsskole. Se yderligere information på www.sosuc.dk

Vi tilbyder

Vi tilbyder et godt uddannelsesmiljø i en mindre kommune, hvor der er tæt kontakt mellem uddannelseskonsulent, vejleder og elev. Hvis du ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulenten på uddannelseskonsulent@furesoe.dk

I din ansøgning beder vi dig præsentere dig og beskrive hvorfor det netop er dig, der skal tilbydes en elevplads i Furesø Kommune. Vi vurderer alle ansøgninger efter ansøgningsfristens udløb og du kan blive indkaldt til en personlig samtale for at afklare, om du kan tilbydes en uddannelsesaftale og dermed ansættelse som social- og sundhedshjælperelev eller social- og sundhedsassistentelev i kommunen.

Furesø Kommune ligger tæt på København i en smuk og varieret natur. Kommunen har ca. 40.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen, bl.a. går der S-tog direkte til København hver 10. minut fra Værløse og Farum stationer. Kommunen har ca. 3.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om kvalitet, udvikling og engagement. Ligeledes er dialog og respekt nøgleord, der kendetegner god ledelse i Furesø Kommune.

Furesø Kommune er på vej til at blive en røgfri arbejdsplads. En røgfri arbejdsplads betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.

Social- og sundhedshjælper

Hvis du ønsker at uddanne dig til social- og sundhedshjælper (også kaldet "Trin 1"), skal du udfylde ansøgningsskema trin 1 på din computer.
Herefter skal du sende det som en vedhæftet fil til uddannelseskonsulent@furesoe.dk

Social- og sundhedsassistent

Ønsker du at uddanne dig til social- og sundhedsassistent (kaldet "Trin 2"), skal du udfylde ansøgningsskema trin 2 på din computer.
Herefter skal du sende det som en vedhæftet fil til uddannelseskonsulent@furesoe.dk

Relevante links

www.sosuc.dk
Her finder du information om krav, indhold, opstart mv.

www.politi.dk
Her kan du indhente straffeattest.

www.foa.dk Her kan du få viden om rettighed, løn mv.
Sidst opdateret 04. september 2017

Kontakt

Center for Social og Sundhed

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)