Genudbud af Posthuset i Værløse

Billede af Posthuset
Posthuset i Værløse, set fra syd
Furesø Kommune genudbyder Posthusejendommen i Værløse til salg.
Bymidten 70-72, 3500 Værløse, matr. nr. oø Ll. Værløse.
Grunden har et areal på 1.629 m2. og bygningen er på 2.063 m2.

Posthusejendommen i Værløse genudbydes til salg. Tidligere i 2016 blev ejendommen udbudt til salg, men de indkomne bud var ikke tilfredsstillende. Efter en justering af udbudsvilkårene genudbydes ejendommen.

Furesø Kommune genudbyder hermed Bymidten 70, 3500 Værløse, matr. nr. oø Ll. Værløse til salg. Bygningen er på 2.063 m2 centralt beliggende på en 1.629 m2 grund mellem S togs stationen og Bymidten. Ejendommen var tidligere Posthuset i Værløse, men er nu ledigt til købers disposition. Ejendommen er omfattet af lokalplan 10 med tillæg 1, med anvendelsesmulighederne til offentlige formål, liberale erhverv og kontorer. Kommunen er i forbindelse med et salg af ejendommen indstillet på at drøfte ændringer til denne lokalplan, så der kan skabes et attraktivt projekt på stedet, der styrker Værløse Bymidte.

Furesø Kommune ønsker med udbuddet at skabe mulighed for fortsat vækst og udvikling i kommunens boligbyggeri og erhvervsliv.

Det forudsættes at køber udbygger eller ny-opfører et attraktivt bolig- og/eller erhvervsbyggeri på grunden inden for kortere tid. Projektet skal have anvendelsesmæssige og arkitektoniske kvaliteter der styrker Værløse Bymidte som et attraktivt centrum for områdets borgere. Et projekt der styrker det øvrige handelsliv og borgernes lyst til at bruge byen aktivt.

Tilbud skal afgives til kommunen senest den 17. januar 2017 kl. 12.

 

Sidst opdateret 05. juli 2017

Kontakt

Center for Styring og Udvikling

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.