Bygmarkskolen

Bygmarkskolen
Bygmarkskolen i Stavnsholt, markeret med rødt omrids
Furesø Kommune udbyder nu ”Bygmarkskolen” til salg. Ejendommen er beliggende som en hjørnegrund med adressen Stavnsholtvej 51 i Farum. Ejendommen er på i alt 8.000 m2 og bygningerne er på 864 m2. En ny lokalplan forventes vedtaget, som giver udviklingsmulighed for et bofællesskab med op til 25 huse samt et fælleshus.

”Bygmarkskolen” er beliggende på en hjørnegrund ved Stavnsholtvej og grænsende mod øst til Skovbakken samt Paltholmvej mod Nord, som markeret på luftfoto. Ejendommen er fordelt på to matrikler (4ai og 3cf Stavnsholt By, Farum) på i alt 8.000 m2 og bygningerne er på 864 m2. Omkring grunden er der høje og brede plantebælter, der både sikrer lydafskærmning men også sikrer de landskabelige kvaliteter og at bebyggelsen fremstår grøn mod omgivelserne.

Der vil i forbindelse med salget ske en justering på parkeringsarealet ved Stavnsholtvej, for at opnå en mere logiske deling af parkeringspladsen. Overkørslen af skole cykelstien vil ved et nybyggeri blive krævet sløjfet og køber skal etablere og bekoste en ny indkørsel fra Skovbakken. Der vil være parkeringsmuligheder ved Stavnsholtvej, hvorfra man fortsætter til fods over cykelstien ind på hovedgrunden, samt ny etableret parkering på selve hovedgrundens nordlige del via Skovbakken.

Beliggenheden er unik ved begyndelsen af den hyggelige Stavnsholt landsby og med gå afstand til Furesøen og de åbne områder ved Høje Klint. Skoler, Gymnasium, Institutioner, Idræt og Farum Arena er indenfor få hundrede meter og der er gode indkøbsmuligheder på Farum Bytorv lidt længere mod vest. Trafikalt er tilkørslen til motorvejen 1 km. væk og S-toget, der afgår mod København hvert 10 minut kan nås med busforbindelsen, der stopper 2 minutters gang fra ejendommen.

Idet der ikke er et behov for yderligere institutioner i området vil en kommende lokalplan 135 sikre at ejendommen kan anvendes til et bofællesskab. Lokalplansforslaget skal godkendes af Byrådet i Furesø i okotober 2018. Lokalplansforslag 135 kan ses på kommunens hjemmeside samt som bilag nedenfor.

Furesø Kommune er kendt for sine mange fællesskaber og ønsker tanken om bofællesskaber fremmet. Herunder blandede bofællesskaber hvor forskellige aldersgrupper og familieformer kan leve sammen. Den kommende lokalplan for ejendommen muliggør, at der kan etableres et bofællesskab som tæt-lav boligbebyggelse til helårsbeboelse med tilhørende fælleshus, parkering og friarealer.

Furesø Kommune stiller gennem lokalplan, og nærværende salgstilbud, udvidede krav til bæredygtighed og arkitektur mv. Det skal anbefales at bydere gennemlæser både udkast til lokalplanen samt de af Furesøs Kommune vedtagne Bæredygtighedskrav samt Arkitektur og Byrumsstrategi. Alle krav som stilles til et kommende byggeri. Dokumenterne vedlægges som bilag til udbuddet.

Ny bebyggelse skal etableres på byggefelterne der er udlagt i en hesteskofacon som tæt-lav boligbebyggelse i 1 til 2 etager med maksimalt 8 meters højde. De højere boliger skal ligge mod nord medens der mod syd maksimalt må bygges i 1 til 1½ plan. Bebyggelsesprocenten er maksimalt 40 % inklusive et fælleshus på op til 170 m2. Boligerne skal være i varierende størrelser og med højst 25 boliger i alt. Af boligerne skal mindst 5 være i en etage, som skal sikre mangfoldigheden, ved at området også kan anvendes af seniorer og dårligt gående. Se mere i udkast til lokalplan 135, herunder side 20 med den uddybende redegørelse for lokalplanens baggrund og form.

Furesø Kommunes udbud af arealet sker i henhold til Økonomi og Indenrigsministeriets ”Bekendtgørelse nr. 799 af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens ejendomme”.

Vilkårene for afgivelse af bud på ejendommen:

  • Kontant købesum, der afregnes ved overtagelse henholdsvis en endelig senere vedtagelse af lokalplanen.
  • Der overtages ikke gæld.
  • Ejendommen er ikke momsregistret og sælges momsfrit.
  • Garantistillelse for købesummen fra aftaleindgåelse til endelig overtagelse
  • En tilbudspris på ikke under 9,5 mio.kr.
  • Accept af kontraktvilkår om at byggeriet, udover at følge lokalplan og byggelovgivning, skal følge Furesø Kommunes Bæredygtighedskrav samt Arkitektur- og Byrumsstrategi.
  • Ingen forbehold i tilbuddet udover vedtagelsen af lokalplan 135 med evt. mindre justeringer.
  • Opstart af byggeri senest 12 måneder efter vedtagelse af lokalplanen. Ellers opsiges handlen

Valg af byder vurderes i forhold til Furesø Kommunes ønske om:

  • Etablering af et mangfoldigt bofællesskab
  • Byudvikling
  • Pris
  • Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed
  • Arkitektur og indpasning i lokalområdet.

Vægtning af disse kriterier sker af kommunen som et samlet skøn. Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud.

Tilbudsgivere skal ved afgivelse af pristilbuddet vedlægge et skitseprojekt med fyldestgørende beskrivelser om alle forhold vedr. volumen, højde, anvendelse, parkering, tidsplaner etc. for den kommende anvendelse sammen med en redegørelse for opfyldelsen af de specifikt nævnte krav.

Frist for afgivelse af bindende og ubetinget bud

(dog forbehold for lokalplan) er fastsat til:

onsdag den 1. november 2018, kl. 12.00

Tilbudsprisen skal være gældende i minimum 3 måneder.

Såfremt der ikke blandt tilbudsgiverne findes et, efter kommunens vurdering, attraktivt projekt vil tilbuddene blive forkastet og der vil eventuelt blive sat en ny tidsfrist for afgivelse af et nyt tilbud. Kommunen forbeholder sig herunder ret til i det tilfælde at justere i udbudsvilkårene.

Sidst opdateret 05. oktober 2018

Kontakt

Center for By og Miljø

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000

Skriv til os via Digital Post  (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

For pressen

Relevante links

Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.