Topbillede til fanebladet borger

Stop snyd med sociale ydelser

Et par tusindkronesedler er gået i fælden
I Furesø Kommune gør vi en indsats mod snyd med sociale ydelser. Derfor er vi et team, der kontrollerer, at borger kun modtager de ydelser, de er berettiget til.

Borgere skal have de ydelser, de er berettiget til, men der er desværre også borgere, der modtager ydelser, som de ikke skal have, fordi de snyder med f.eks. adressetilmeldinger.

Det vil Furesø Kommune ikke være med til. Formålet med teamets arbejde er derfor at sikre, at vi udbetaler sociale ydelser til de, som har behov for hjælp, f.eks. med kontanthjælp, friplads i daginstitution eller andet.

Hvad er snyd med sociale ydelser?

I virkeligheden er der tale om penge, der tages fra den fælles kasse, som skal sikre dig og din familie gode og trygge rammer i skolen, på daginstitutionen eller på plejehjemmet. Penge, der kunne give din familie bedre vilkår.

Snyd med sociale ydelser er f.eks., når en borger mod bedre vidende uberettiget får udbetalt kontanthjælp eller modtager friplads i daginstitution.

Snyd med sociale ydelser kan resultere i ændringer i udbetaling i fremtidige ydelser, tilbagebetalingskrav og/eller politianmeldelse.

Sidst opdateret 19. juli 2016

Kontakt

Team Kontrol

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 4088

Sikker e-mail:
teamkontrol@furesoe.dk