Topbillede til fanebladet borger

Dagrenovation

Pige med skraldespand
Enhver grundejer i Furesø Kommune har pligt til at benytte den kommunale indsamlingsordning for husholdningsaffald. Reglerne for ordningen er fastlagt i "Regulativ for husholdningsaffald", som du finder et link til nederst på siden.

Hvad er dagrenovation?

Dagrenovation er alt det affald fra den daglige husholdning, som du ikke sorterer fra til genbrug eller kompostering. Dagrenovation er f.eks.
- juice- og mælkekartoner
- kød og fisk
- tilberedte madvarer
- støvsugerposer
- hygiejnebind og bleer (skal pakkes ind)
- cigaretskod
- tilsmudset emballage
- pizzabakker
- flamingobakker  

Dagrenovation sendes til Vestforbrænding i Glostrup, som producerer el og varme gennem forbrændingsprocessen. Det er vigtigt, at du ikke smider farligt affald i din skraldespand, da det er giftigt at brænde af. Farligt affald er f.eks. kemikalier, batterier og plast af PVC. Se mere under ’Farligt affald’.

Hvornår bliver affaldet hentet?

På Vestforbrændings selvbetjeningsløsning kan du generere en tømmekalender. Vælg først kommune og adresse. Tryk derefter på ’tømmekalender’ i menuen øverst på siden og vælg affaldstype.

Er dit affald ikke hentet, eller er der andre uregelmæssigheder, indberetter du det også via Vestforbrændings selvbetjeningsløsning.

På borger.dk kan du tilmelde dig NemSMS og få en påmindelse på sms dagen inden afhentning.

Afhentning hver anden uge 

Du kan nøjes med at få hentet affald hver anden uge, hvis du kun har små mængder affald.

For meget affald og for lidt plads?

Har du ekstra affald, kan du købe mærkater (4 stk. for 124 kr.) og klistre på en vilkårlig sæk (klar, sort, papir osv.). Stil sækken med mærkatet ved siden af din affaldsbeholder, så bliver den taget med næste gang, dit affald bliver hentet. Kontakt Vestforbrænding for køb af mærkater.

Har du brug for mere eller mindre plads til din dagrenovation, kan du ændre din tømningsordning. Du kan for eksempel bestille en ekstra beholder eller ændre mellem ugetømning og 14-dagestømning.

Når du ændrer din tømningsordning, regulerer vi beløbet på næste års skattebillet, som sendes ud i november. Du får ikke en ny regning/refusion i løbet af året.

Du kan ikke afbestille tømningsordningen helt. Kun i særlige tilfælde kan ordningen sættes i bero i en periode.

Hvis din affaldsbeholder over en længere periode ikke er stor nok til at rumme husstandens affald mellem to afhentninger, kan kommunen kræve flere spande/stativer eller minicontainere tilmeldt.

Hvad koster affaldsordningen

Du kan se de gældende takster nederst på siden.

Er spanden eller stativet gået i stykker?

Er din affaldsbeholder/dit affaldsstativ slidt eller ødelagt, kan du bestille reparation/udskiftning via Vestforbrændings selvbetjening.


Takster

Øvrige tømninger

Takst Beløb
Renovation - tømning hver uge, pr. bolig

Grundgebyr pr. bolig: 1.839 kr.

240 l beholder til mad- og restaffald, ugetømning (tokammer)

eller

140 l spand eller 125 l papirsæk til dagrenovation, ugetømning (etkammer): 1.188 kr.

Samlet pris: 3.027 kr.

 

Grundgebyret er et obligatorisk samlegebyr, der består af følgende dele:
281 kr. til fælles formål, 75 kr. til storskrald, 344 kr. til genanvendelige materialer (herunder fælles glas- og papirkuber, papcontainer samt to-kammerbeholdere til glas/papir og metal/glas), 14 kr. til
farligt affald og 1.125 kr. til genbrugsstationer, i alt 1.839 kr.

Renovationsafgifter - tømning hver anden uge, pr. bolig

Grundgebyr: 1.839 kr.

240 l beholder til mad- og restaffald, 14-dages tømning (tokammer)

eller

140 l spand eller 125 l papirsæk til dagrenovation, 14-dages tømning (etkammer): 594 kr.

Samlet pris:  2.433 kr.

 

Grundgebyret er et obligatorisk samlegebyr, der består af følgende dele: 
281 kr. til fælles formål, 75 kr. til storskrald, 344 kr. til genanvendelige materialer (herunder glas- og papirkuber, papcontainer samt to-kammerbeholdere til glas/papir og metal/glas), 14 kr. til farligt affald og 1.125 kr. til genbrugsstationer, i alt 1.839 kr.

Øvrige tømningsgebyrer (alle takster er tømning pr. uge med mindre andet er angivet)

190 l beholder til mad- og restaffald; ugetømning: 1.069 kr.

190 l beholder til mad- og restaffald; 14-dages tømning: 535 kr.

370 l beholder til mad- og restaffald; ugetømning: 1.832 kr.

370 l beholder til mad- og restaffald; 14-dages tømning: 916 kr.

240 l spand til dagrenovation (etkammer); ugetømning: 2.280 kr.

240 l spand til dagrenovation (etkammer); 14-dages tømning: 1.140 kr.

400 l minicontainer; ugetømning2.688 kr.

400 l minicontainer; 14-dages tømning: 1.344 kr.

660 l minicontainer; ugetømning: 3.919 kr.

660 l minicontainer; 14-dages tømning: 1.960 kr.

660 l minicontainer; 2 tømninger pr. uge: 7.838 kr.

660 l minicontainer; 3 tømninger pr. uge: 11.757 kr.

800 l minicontainer; ugetømning: 4.329 kr.

800 l minicontainer; 14-dages tømning: 2.886 kr.

6 m3 container: 22.852 kr.

8 m3 container: 26.460 kr.

8 m3 container: 2 tømninger per uge: 56.572 kr.

10 m3 container: 31.872 kr.

12 m3 container: 43.344 kr.

12 m3 container dobbelttømning: 86.688 kr.

16 m3 container: 45.704 kr.

Farum Midtpunkt 5 m3 molok med ugetømning: 23.868 kr.

Farum Midtpunkt 5 m3 molok med 2 tømninger pr. uge: 47.736 kr.

Mærkater til ekstrasække (4 stk.), pr. stk.: 124 kr.

 

Særgebyrer:

Vask af beholder; 140-370 l: 75 kr.

Vask af beholder; 400-1000 l: 100 kr.

Leje af vip-container pr. måned: 250 kr.

Ekstra tømning; 140-370 l: 75 kr.

Ekstra tømning; 400-1000 l: 100 kr.

 

Sidst opdateret 21. september 2016

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15

eller skriv til
kundeservice@vestfor.dk

www.vestfor.dk


Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.