Topbillede til fanebladet borger

Genbrugsstation

Genbrugsstation
På genbrugsstationen kan borgere og virksomheder aflevere alle typer affald - dog ikke dagrenovation og madaffald. Så sørger vi for den mest miljørigtige behandling og den bedste udnyttelse af ressourcerne i affaldet.

Kommunens genbrugsstationer

Du kan også bruge de 22 andre genbrugsstationer i Vestforbrændings opland.

Genbrugsstationen, Gammelgårdsvej 79 i Farum

har åbent hver dag kl. 10.00 – 18.00 med undtagelse af den 24., 25., 26. og 31. december og den 1. januar.

Oversigt over placeringen af containere på genbrugsstationen i Farum.

Her kan du også aflevere genbrugsting til Spejdernes Genbrug.

Genbrugsstationen, Ballerupvej 75 i Værløse

har åbent hver dag kl. 12.00 - 19.00 med undtagelse af den 24., 25., 26. og 31. december og den 1. januar.

Oversigt over placeringen af containere på genbrugsstationen i Værløse.

Særligt for virksomheder

For at en virksomhed kan aflevere affald på genbrugsstationerne, skal virksomheden være registreret og betale for adgangen enten pr. besøg eller med en abonnementsordning. Læs mere om tilmelding til genbrugsstationen.

Regler for køretøjer

Affald skal afleveres i køretøjer på højst 3.500 kg + en trailer. Denne adgangsbegrænsning er indført, fordi store biler og trailere typisk kommer med store mængder affald, og det gør det vanskeligt for genbrugsstationerne at skaffe plads i containerne til alle brugere. Cykel med trailer kan også benyttes, når der skal afleveres affald på genbrugsstationen.

Sortering og genbrug på genbrugsstationen

Brugerne på genbrugsstationerne kan sortere affaldet i mere end 20 forskellige fraktioner. Derefter bliver ca. 76 % af affaldet genanvendt. Målet i de kommende år er at endnu mere affald fra genbrugsstationerne bliver genanvendt.

Affald, som du ikke kan komme af med på genbrugsstationen

  • dagrenovation og andet letfordærveligt affald
  • radioaktivt affald
  • eksplosivt affald
  • klinisk risikoaffald
  • støvende asbest

Klunsning forbudt

Det er forbudt at klunse, det vil sige at tage affald med hjem fra genbrugsstationerne. Nogle genbrugsstationer har dog specielle containere eller områder, hvor borgere frit kan tage affald med sig hjem.

Klare plastsække - ikke sorte

For at sorteringen af affaldet skal blive så god som mulig, modtager vi kun affald i klare plastsække på genbrugsstationerne. Du kan derfor ikke bruge sorte sække. De klare plastsække giver personalet på genbrugsstationen bedre mulighed for at give dig vejledning om sortering af dit affald.

Sidst opdateret 30. august 2018

Kontakt

Affald

Har du spørgsmål om affald?

Ring til Vestforbrændings kundeservice
tlf.nr. 70 25 70 60
Mandag - torsdag kl. 7 - 15.30
Fredag kl. 7 - 15

eller skriv til Vestforbrænding via dette link.

www.vestfor.dk

Driftsgården

Ny Vestergårdsvej 7-9
3500 Værløse
Tlf.: 72 35 53 73
E-mail: driftsgd@furesoe.dk

Find Driftsgården på Krak